|
Wolturnus A/S er stiftet i februar 2002 af Peter Libak og Per Bisgaard. Men det hele startede egentlig 3 år tidligere. I Aalborg. Hos den danske cykelproducent Principia, der er kendt for at fremstille racercykler og mountainbikes til eliteryttere som fx Bjarne Riis.
Hos Principia var Peter Libak ansat som produktionschef. I 1997 modtog de en henvendelse fra Per Bisgaard, der er uddannet maskintekniker og få år tidligere var blevet kørestolsbruger, idet han var i færd med at bygge sin egen racerkørestol. Dette gav startskuddet til, at Principia i 1999 besluttede at overføre deres teknologiske know-how til produktion af håndcykler og kørestole og ansatte Per Bisgaard som produktudvikler.
Etablering af Wolturnus En række sammenfaldende omstændigheder førte til, at Principia droppede det nye produktprogram og flyttede cykelproduktionen til Randers. Peter Libak og Per Bisgaard valgte at fortsætte samarbejdet med fremstilling af letvægtskørestole og håndcykler og stiftede Wolturnus A/S i Bislev.
Wolturnus har kontor-, produktions- og lagerfaciliteter i byerne Nibe og Bislev, ca. 20 km vest for Aalborg. Når virksomhedens hjemsted oprindeligt blev Bislev, skyldtes det, at Peter Libak boede her på en 4-længet gård med ubenyttede staldbygninger. Her var god plads til at starte småt. Beskedenheden prægede dog ikke kørestolene og håndcyklerne, der hurtigt blev kendt blandt elitesportsfolk og handicappede som nogle af de ypperste letvægtsprodukter på markedet. Endelig fik brugerne muligheden for at skabe sin unikke drømmekørestol, 100% skræddersyet og sammensat med personligt udvalgt ekstraudstyr.
Medaljer ved de Paralympiske Lege i 2004 og 2008 I 2004 hjembragte Wolturnus’ håndcykler ikke mindre en 13 medaljer ved de Paralympiske Lege i Athen - ud af et felt på 17 kørestolsbrugere fra 8 forskellige lande. Det var et klart vidnesbyrd om, at vi er dygtige til vores fag og ned til mindste detalje ved, hvad der skal til for at skabe store resultater på elitesportsniveau.
Og hele 17 medaljer ved de Paralympiske Lege i Kina i 2008 cementerede Wolturnus’ position på markedet for håndcykler og sportskørestole i konkurrencesammenhænge.
Udvidelse af ejerkredsen Med visionen om at satse hårdere på firmaets udvikling og udbredelsen af kendskabet til produkterne, valgte Peter Libak og Per Bisgaard at udvide ejerkredsen for dermed at styrke virksomhedens salgskompetencer. I 2007 indtrådte Henrik Haaning og Jes Klein, der i sin tid stiftede Kørestolseksperten ApS, og som i flere år havde været tilknyttet som konsulenter, som medejere af Wolturnus. Dermed har virksomheden i dag samlet stor anciennitet og erfaring fra kørestolsmarkedet.
Dette nye partnerskab satte et ekstra skub i udvidelsen af produktprogrammet til også at omfatte kompakte elektriske kørestole med skræddersyede sædeenheder og ikke mindst den opadgående vækstkurve. I 3 år i træk (2008, 2009, 2010) er Wolturnus således kåret som gazellevirksomhed af Dagbladet Børsen.
Samarbejde med Otto Bock I efteråret 2009 overtog Otto Bock HealthCare, verdens 3. største leverandør af mobilitetshjælpemidler, eneforhandlingen af Wolturnus kørestole og håndcykler i Tyskland og Østrig. Dette samarbejde har vist sig i positiv forstand at være skelsættende, idet det hurtigt blev udbygget til også at omfatte forhandlingen af Wolturnus produkter i Rusland, Kroatien, Tjekkiet og Tyrkiet.
Sideløbende overtog Wolturnus eneforhandlingen af Otto Bock produkter i Danmark. Otto Bock’s produkter fremstilles på deres fabrik i byen Königsee i Tyskland og har et internationalt ry for høj kvalitet. Derfor går deres manuelle krydsrammestole, elektriske kørestole og omfattende tilbehørsprogram særdeles godt i spænd med Wolturnus' egne skræddersyede fastrammestole. Begge virksomheder opnår store fordele, idet vi i kraft af dette tætte samarbejde kan tilbyde kørestole i alle priskategorier og til alle kundegrupper. Samtidig har Wolturnus i kraft af dette nye samarbejdet udvidet sortimentet i Danmark til også at omfatte nogle af de bedste siddepuder på markedet.
Tildeling af Aalborg Kommunes Handicappris Egentlig har vi længe vist et socialt sindelag uden at være specielt opmærksom på det. I 2005 var 5 af virksomhedens 10 medarbejdere kørestolsbrugere, og i dag har vi 11 medarbejdere med funktionsnedsættelse. Som anerkendelse for, at vi dermed udviser social ansvarlighed blev Wolturnus tildelt Aalborg Kommunes Handicappris i 2010.
Det brede sortiment skaber pladsproblemer i Bislev For at kunne betjene det danske marked med såvel kørestole som siddepuder, har ansættelsen af flere nye medarbejdere og behovet for ekstra lagerplads medført, at Peter Libak købte den gamle produktionsskole i Nibe og har flyttet Dansk Salg hertil i 2011. Her er også indrettet et showroom, hvor vi udstiller alle vores produkter.
Virksomheden omfatter i dag 35 medarbejdere, heraf 30 på adressen i Bislev, og 5 i Skalhuse.
|
|
|
Navnet Wolturnus
Wolturnus' konstruktør og designer, Per Bisgaard, der også er medejer af Wolturnus, var ivrig sportsdykker, inden han blev kørestolsbruger.
Inspiration til firmanavnet stammer fra et gammelt dampskib, som i november 1919 var på vej fra London til København, da det blev minesprængt. Lasten bestod af materiel og proviant til enheder af den engelske flåde, der lå i København, bl.a. krykker.
Vraget ligger på bunden af Kattegat og er i dag et yndet mål for sportsdykkere.
Per Bisgaard's baggrund som dykker er årsagen til, at flere Wolturnus produktnavne er hentet fra gamle skibe.
|
|