
En kørestol er ikke bare en kørestol!
Med vores nyindrettede showroom i Skalhuse håber vi, at mange vil benytte sig af muligheden for at afprøve vores brede udvalg af kørestole, rollatorer og siddepuder og gøre deres indflydelse gældende, når de får bevilget disse hjælpemidler af kommunen.
For brugere, der tilbringer mange timer i en kørestol hver dag, er komforten og manøvredygtigheden afgørende. Ikke 2 mennesker er ens, og derfor er stolens egenskaber og pasform af stor betydning for den enkelte bruger. Den kørestol eller siddepude, der passer til den ene, passer nemlig sjældent til den anden.
Af denne grund har Wolturnus taget konsekvensen og indrettet et showroom for at give alle interesserede mulighed for at komme og mærke den store forskel på egen krop.
Du har ret til medindflydelse på kommunens valg af hjælpemidler til dig!
Ifølge serviceloven har alle borgere i Danmark ret til frit at vælge leverandør, hvis kommunen bevilger en kørestol, der skal tilpasses individuelt. Dette forudsætter dog en egenbetaling, som svarer til merudgiften i forhold til prisen på den kørestol, som kommunen vil bevilge.
Vi har kørestole, rollatorer og siddepuder i alle prisklasser!
Sidste år overtog Wolturnus eneforhandlingen af Otto Bock produkter i Danmark. Disse produkter går godt i spænd med vores egne skræddersyede køre-stole, som fremstilles i Nibe, idet vi nu kan tilbyde kørestole i alle priskategorier og til alle kundegrupper. Samtidig har vi i kraft af dette nye samarbejde udvidet vores sortiment til også at omfatte nogle af de bedste siddepuder på markedet.
Kom og oplev hjælpemidlerne på egen krop!
På vores nye adresse i Skalhuse i Nibe udstiller vi vores brede udvalg af kørestole, rollatorer og siddepuder. Har du tid og lyst til at komme forbi og afprøve produkterne, håber vi, at du vil ringe og aftale tid på tlf. 96 71 71 70.