Design & udvikling
Produktion
RaceBike K byder på samme specifikation og muligheder for skræddersyede løsninger som Racebike, men er designet til knælende kørestilling eller til benamputerede med fuld funktion i overkroppen.
Denne håndcykel til landevejskørsel kombinerer lav vægt og stabilitet med den perfekte tuning og et aerodynamisk design med fokus på optimal stivhed mellem krank og ryg, der forvandler al din styrke til fart.
Leder du efter en håndcykel, som kan hjælpe dig til at nå dine mål og forbedre dine præstationer? En der er skræddersyet nøjagtigt til dine behov og krav, og som passer nøjagtigt til dig?
RaceBike K er en fuldblods konkurrencecykel bygget efter internationale mål. Den er udviklet i samarbejde med topatleter på konkurrenceplan, og hele designet er optimeret for at sikre optimal aerodynamik, uanset om det gælder lokale kapløb, EM, VM eller de Paralympiske Lege.
Tør du tage udfordringen op? RaceBike K er til dig, der går efter sejren!
RaceBike K kan imødekomme dine personlige ønsker specificeret efter mål eller tegning.
Rammen er fremstillet af varmebehandlet aluminium 7020 T6 anodiseret for at garantere maksimal slidstyrke.
Rammekonstruktionen og 25 mm aksler uden spil sikrer fremragende vejgreb og enestående køreegenskaber.
Gearskift og bremser kan opbygges efter ønske med højkvalitetskomponenter. Kædeskærm og bundplade af kulfiber bidrager effektivt til vægtreduktionen, så den færdige konkurrencecykel vejer mindre end 13 kg i totalvægt.